BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem søger vi:
Brænder du for sårpleje og den sundhedsfaglige dokumentation, så er det lige dig, vi søger. Distrikt Tølløse-Merløse søger en sygeplejerske som vægter faglighed, social kapital og udvikling højt. Vil du være en del af vores sygeplejeteam, så er det nu, du skal gribe chancen.
Vi ønsker en sygeplejerske, som har følgende:
- Erfaring med eller ønsker at udvikle kompetencer inden for primær sektor.
- Godt overblik og kan håndtere en hverdag, hvor dagene ikke er ens.
- Lyst til at dele ud af sine erfaringer.
- Har gode samarbejdsevner, og kan arbejde tværfagligt.
- Kan prioritere og planlægge sine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt.
- Tror på og arbejder ud fra værdier, som tillid, dialog og arbejdsglæde.
- Kan tage ansvar og handle på de komplekse og akutte situationer.
- Har flair for IT, og forstår vigtigheden i at dokumentere.
- Kan lide at arbejde med kompleks sygepleje.
- Kan se sig selv i en mindre gruppe, hvor samarbejde og erfaringsudveksling betyder alt.
- Du kan starte 1. juni 2023 eller efter aftale.
Vi kan tilbyde:
- Tilknytning til vores sygeplejeklinik.
- En ledelse, der vægter fleksibilitet og det gode arbejdsmiljø højt.
- Et introduktionsprogram tilpasset dig.
- Fleksibilitet i arbejdet – også i forhold til ugentligt timetal.
- Weekendvagt hver 4. uge.
- Fremmøde primært i dagvagt med enkelte planlagte aftenvagter – mulighed for flere aftenvagter.
- Planlægning af egen køreliste.
- Stor indflydelse på egen tjenesteplan.
- Fantastiske kolleger – synes vi selv.
- Et spændende og afvekslende job.
Om os:
Tølløse-Merløse hjemmepleje/sygepleje hører under Holbæk Kommune.
Opgaverne omfatter både somatisk og psykiatrisk sygepleje. Vi triagerer sammen med hjemmeplejen dagligt.
Der arbejdes på, at trivslen på arbejdspladsen, er så høj som muligt. Vi er gode til at hjælpe hinanden og har stort fokus på, at vi løfter opgaver i fællesskab, og at vi sammen holder fokus på borgerne, så vi får løst de komplekse- og akutte opgaver på den bedst tænkelig måde for borgerne.
Vi har brug for en kollega der kan se sig selv blive en del af dette, så vi sammen får udviklet arbejdspladsen til at blive helt unik og fantastisk.
Praktiske oplysninger:
Mødetid er 7-15 og 14.45-23.15 i aftenvagt. Mostparken 1. 1 tv. 4340 Tølløse. Ugentligt timetal 32-37 t/ugentligt, efter ønske.
Du skal have kørekort.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt efter aftale.
Ansøgningsfristen er fredag den 20. juli 2023.
Der vil blive holdt ansættelsessamtaler løbende.
Har du brug for mere information, eller har du lyst til at besøge os, så er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Pernille Clements på mail: pedcl@holb.dk eller telefon: 7236 2058. Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Tølløsevej 46, 4340 Tølløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/sygeplejerske-soges-til-holbaek-hjemmesygepleje-distrikt-tollose-merlose-med-week/4207go/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840308