Søges: Kreativ lærer med fokus på inklusion og fællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Med start efter sommerferien, søger vi lige nu en lærer til vores skønne skole. Det vigtigste er dit børnesyn, der er ressourcefokuseret, anerkendende, inkluderende, og at du er god til fællesskaber for både børn, unge og voksne.

Om stillingen
Det er skønt, hvis vi kan få skemaet til at gå op. Dog er det vigtigere, hvis vi kan få den rigtige kollega, hvor teamsamarbejde, relationer og gode mentaliseringsevner er lige så vigtige egenskaber som det mere formelle. Du skal selvfølgelig også synes, det er spændende at arbejde med en blandet børnegruppe, hvor du både kan ressource-spotte og favne, hvad der måtte udfordre. 

Kan du dette - tillige med en faglighed, der indbefatter matematik, dansk, sprog eller måske noget helt andet – vil vi SÅ gerne have, du kigger i vores retning. 

Vi har rigtig mange ting, vi godt kunne tænke os at udvikle. Blandt andet faglige fællesskaber og teamsamarbejde i en ny struktur er i midten af opslagstavlen lige nu – og for dig betyder det, at du får ansvar – og du har tillid fra din ledelse. 

Dette og meget andet vil vi rigtig gerne invitere dig ind i, f.eks.

  • Mentorordning for nye- og nyansatte lærere, med lidt ekstra tid til at finde ud af, hvor tingene er.
  • Engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger
  • En skøn elevflok og deres skønne forældre
  • En lokalaftale som sikrer dig 300 timer til individuel og 75 timer til fælles forberedelse, med gode muligheder for din egen tilrettelæggelse, der passer dig. 
  • Et godt arbejdsmiljø med masser af humor og vilje til kollegialt samvær
  • Et lederteam, der sammen med dig og de øvrige medarbejdere, arbejder for at vi har en fælles god arbejdsplads og et godt arbejdsliv – og hele tiden er i dialog om det. 

Lidt om Tølløse Skole
Vi er en folkeskole i Holbæk Kommune beliggende centralt i Tølløse.  Vi har omkring 530 elever i 0.-9. klasse og vores kontaktklasser. Tølløse Skole samler elever fra de omkringliggende skoler i udskolingen i et attraktivt ungdomsmiljø.

Læs mere her: Tølløse Skole

Hvad så nu?

Kan du se dig selv som en del af dette, så tøv ikke med at sende os en ansøgning senest søndag den 9. juni 2024. Vi holder løbende samtaler.

Vi inviterer også gerne til en rundvisning og en kop kakao. Så skal du blot kontakte:

Skoleleder Steen Windfeldt: 72363074, swind@holb.dk
Pædagogisk leder Mette Reichenbach: 7236 8833, metr@holb.dk
Pædagogisk leder Rasmus Nederskov 7236 1907, rasne@holb.dk

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Sportsvej 3, 4340 Tølløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054929

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet