BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
… i Tølløse
Jeg søger en motiveret og ansvarlig personlig hjælper. Der er tale om fuldtidsansættelser (fra 30-37 timer). Vagterne har forskellig længde (fra 8 timer til 24 timer).
Jeg er en kvinde i tresserne, som er ramt af en række lidelser. Foruden jeg selv består husstanden af min ægtefælle og en lille gravhund. Jeg har ikke lønarbejde, men er beskæftiget med frivilligt arbejde nogle af ugens dage. Derudover træner jeg og går til diverse behandlinger.
Du skal hjælpe med min personlige pleje, bistå med praktiske opgaver såsom vask, rengøring, madlavning og indkøb og være min ledsager ud af huset. Du skal også bistå mig i mit frivillige arbejde, fx ved at tage notater og du skal kunne håndtere en pc.
Jeg har brug for at du har ordenssans, er praktisk anlagt, kan tage opgaver af dig selv og har lyst til at være i dialog med mig, være lydhør og være interesseret i at lære mig og mine ønsker og behov at kende.
Du skal have kørekort (B), være rutineret bag rattet og fremvise din straffeattest. Forudgående erfaring er ingen betingelse.
Jeg foretrækker at ansætte en ”moden” kvinde.
Du vil blive ansat i firmaet FairCare, som administrerer løn og arbejdsgiveransvar.
Løn efter kommunale retningslinjer, løntrin 11,0 pt. omkring 143,69 kr. + tillæg for aften, nat og weekend.
Send en motiveret ansøgning til mig på 1956aaea@gmail.com med dit cv og foto. Begrund hvorfor du søger jobbet som personlig hjælper. Send også gerne en mail hvis du vil høre nærmere om jobbet.
Ansøgningsfrist: 15. juni 2024. Hvis du ikke har hørt fra mig inden d. 1. juli 2024 er stillingen besat til anden side.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FairCare, Gudum Bygade, 9280 Storvorde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053385