Pædagog til naturbørnehave i vuggestuen på deltid i barselsvikariat

dato

Brænder du for at arbejde med de mindste børn og finder du glæde i naturen og det at være ude i alt slags vejr? Så er det måske dig vi leder efter!

 Vi søger en pædagog 30 timer ugentligt til vuggestuen med tiltrædelse 1. august 2026 eller hurtigst efter. Stillingen er et barselsvikariat med ansættelse indtil orlovens slutning, der forventes af være ca. den 1. februar 2027. De 30 timer er fordelt på fire dage, med fast fridag om onsdagen. Du kan læse mere om os på www.nbhtollose.dk .

Om Naturbørnehaven:

Vi er en privat integreret institution beliggende lidt uden for Tølløse, og har en vuggestuegruppe med 12 børn samt 2 aldersopdelte børnehavegrupper, alt i alt maksimalt 50 børn. Vi er en lille institution, som ligger ude på landet med en kæmpe legeplads og højt til loftet.
Barselsvikariatet er i vuggestuegruppen med 12 børn, hvor du bliver en del af et med-arbejderteam med 3 andre kollegaer, en pædagog og to medhjælper, men vi er meget sammen på tværs af grupperne i løbet af dagen.

Som Naturinstitution bærer vores hverdag præg af udeliv og udendørsaktiviteter og alle børn, både små og store, er ude det meste af året. Udelivet udgør rammen for vores leg og læring, men vi elsker også musik, sang og bevægelse. Med fokus på nærvær og tryghed skaber vi rammer, hvor hvert barn bliver mødt af voksne, der ser, hører og støtter det enkelte barn. Vi arbejder målrettet med sproglig udvikling og tager udgangspunkt i børnenes nysgerrighed – vi følger deres spor i hverdagen og lader deres initiativer være med til at forme aktiviteterne.

 Vi søger en kollega, som er udadvendt og smilende, med humoristisk sans og en positiv og tilgang til hverdagens udfordringer. Én, der har lyst til at tage gummistøvlerne på og sammen med børnene udforske naturen. Du skal have mod på at bringe dig selv i spil og være med til at skabe inkluderende legemiljøer, hvor alle børn er den del af fællesskabet.

 

Vi tilbyder et lille hus, hvor:

  • alle kender alle, og er trygge ved hinanden

  • vi lægger vægt på at se det enkelte barn og understøtte børnenes udvikling, så de kan indgå i fællesskaber med andre.

  • vi er ude i alt slags vejr og bruger naturen og dens materialer

  • børnene kan lege på tværs af grupper og alder og nyder at kunne give deres små søskende en krammer i løbet af dagen

  • der er engagerede og åbne kollegaer, humor, trivsel og god mulighed for at bringe dine personlige og faglige kompetencer i spil

  • vi ser samarbejdet mellem personale og forældre som en vigtig del af barnets udvikling

Yderligere information

Vi har rundvisning mandag, den 13. april kl. 16.00, man bedes tilmelde sig rundvisningen pr. mail til ef@nbht.dk . Har du ikke mulighed for at komme der, så ring eller skriv og vi finder ud af noget.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Elisabeth Fink på 59 18 12 00.

Ansøgningsprocessen
Ansøgningsfrist er søndag, den 26. april 2026.

Ansøgning sendes til ef@nbht.dk .
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 20.

 Naturbørnehaven Gl. Tølløse, Nybyvej 42, 4340 Tølløse

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

NATURBØRNEHAVEN GL. TØLLØSE A/S, Nybyvej, 4340 Tølløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/66814ff5-bb07-4ad6-984a-60b2f09f110d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet