BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for god service, og er du god til at have overblik med sans for detaljen?
Vi søger en medarbejder til at drifte og videreudvikle Observatoriets bookingaktiviteter og stå for vores vagtplanlægning. Du vil være den første vores gæster møder i telefonen, på mailen eller som en del af bookingprocessen, som du får ansvaret for fra start til slut. Du har ansvaret for at vores butik står flot med gode varer, ligesom du vil få til opgave at tiltrække flere gæster fra eksempelvis busselskaber. Det vil desuden være dig, der sikrer, at vores gæster bliver taget godt imod i præsentable lokaler, og at de overnattende gæster får en god oplevelse. Du skal med andre ord være serviceminded til fingerspidserne og sætte en ære i at skabe den gode gæsteoplevelse.
Dine arbejdsområder vil være:
- Booking, vagtplanlægning og besvarelse af hovedtelefon og -mail
- Du får værtsrollen for dem, der lejer sig ind. Du sørger for, at lokalerne er klar, og at gæsterne får en god oplevelse
- Indkøb, prissætning og drift af butik, særaktiviteter, udlejningsfaciliteter og café
- Du skal have fokus på, at vi får det optimale ud af Observatoriets resurser ved at have et skarpt overblik over timer, lokaler og budget samt at de matcher
- Optimere salg af eksempelvis vores rundvisninger til busselskaber og lignende
- Samarbejde om udviklingen af oplevelsespakker og lignende
Hvem leder vi efter?
Du er serviceminded, smilende (også i telefonen) og imødekommende overfor vores gæsters spørgsmål. Din uddannelsesbaggrund er ikke det afgørende, men det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med bookingarbejde, vagtplanlægning og drift fra en butik, museum, vandrehjem eller lignende. Du skal have flair for IT, Excel og arbejdet med tal er ikke nyt for dig. Vi bruger blandt andet systemet Gecko-booking og arbejder i Microsoft Outlook. Du har ordenssans, øje for detaljen, og du identificerer og tager fat, hvor du ser mulige forbedringer. Du er fleksibel og løsningsorienteret i din tilgang til arbejdsopgaverne og er med på, at du til tider skal arbejde weekender, aftener og i skoleferier, da vi har travlt, når andre har fri. Vi er en lille organisation med store ambitioner og højt aktivitetsniveau, derfor vægter vi viljen til at træde til, når der er behov for det samt daglig arbejdsglæde selv i pressede situationer, højt.
Hvem er vi?
Observatoriet er Sjællands naturvilde sciencepark, hvor vi formidler alt mellem himmel og jord til gæster fra nær og fjern gennem udstillinger, foredrag, skoletjenesteforløb og meget andet. Vi er i rivende udvikling, og ser os som en spændende og kreativ arbejdsplads i enestående omgivelser, hvor dagene sjældent er ens. Læs mere på Observatoriet.dk.
Du tilbydes
Løn og ansættelsesvilkår ifølge HK-overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden kan være fordelt på alle ugens dage.
Send din motiverede ansøgning senest d. 31. oktober. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 8. og 9. november. Tiltrædelse d. 8. januar 2024. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Patrick Folman på telefon 72361392 eller mail patf@holb.dk eller Thomas Ræbild Juel på telefon 72361259 eller mail thojj@holb.dk.
Observatoriet ejes og drives af Holbæk Kommune. Du kan læse mere om Observatoriet på vores hjemmeside: www.observatoriet.dk.
Ansøgningsfrist:
31. oktober 2023
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Observator Gyldenkernes Vej, 3, 4340 Tølløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922163