Observatoriet søger begejstret naturformidler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for naturvidenskab? Synes du, at det er for fedt at dele din begejstring og interesse til især børn i 6-10-årsalderen? Er du klar på at give den gas på scenen og fortælle om alt fra mammutter, sorte huller, græshopper, dødishuller, Jupiters måner, flintesten og meget mere? Og er du hooked på at blive en del af Observatoriet, hvor vi er i fuld gang med at skabe en levende attraktion? Så er jobbet som naturformidler måske noget for dig.

Observatoriet søger en naturformidler, der skal være med til at varetage formidlingen og være blandt de bærende kræfter for formidlingen på Observatoriet. Stillingen er på 30 timer ugentlig og tidsbegrænset til 6 måneder.

Som naturformidler ved Observatoriet skal du være indstillet på at arbejde to weekender om måneden, i skolernes ferier, om aftenen og din arbejdstid vil generelt ikke være kl. 8.00 til 16.00. Til gengæld har du fri på andre tidspunkter. Du vil indgå i et team af 6 andre formidlere, der løfter formidlingsopgaven på Observatoriet.

Vi søger efter dig, som… 

  • har formidlingserfaring, brænder for naturvidenskabelig formidling og nyder ”at være på!”
  • er en holdspiller og er klar på at indgå i et fagteam med fælles udvikling, evaluering og inspiration.
  • kan arbejde selvstændigt og lave problemløsning; Fra at skifte en sikring eller justere et aktivitets program.
  • er nysgerrig på både store og små spørgsmål indenfor Observatoriets kerneområder:
    Astronomi, biologi, geologi, mørke og teknik
  • er klar på at tilegne dig ny viden og kompetencer gennem interne kurser; f.eks. brug af teleskoper, mikroskoper, flagermusdetektorer, digital stjernehimmel, raketramper og meget mere.
  • er klar på flest mulige dage i felten og et minimum af tid på kontoret.
  • har erfaring med Microsoft Office-pakken.
  • har kørekort og gerne bil.
  • har en spændende uddannelse eller erfaring med dig. En naturvidenskabelig uddannelse er ikke et krav.

Observatoriet ejes og drives af Holbæk Kommune, og du bliver ansat som en del af Holbæk Kommunes personale, hvor du vil være tilknyttet Observatoriets afdeling. På Observatoriet vil du være tilknyttet formidlingsteamet, og du vil primært referere til formidlingsteamleder, Thomas Juel.
Du kan læse mere om Observatoriet på vores hjemmeside: www.observatoriet.dk

Din ansøgning

Kan du lide, hvad du hører, så send os en motiveret ansøgning senest mandag den 1. april.

Inkludér et link til et videoklip på 1-2 minutter, hvor du demonstrerer dine formidlingsevner. Fortæl evt. lidt om dig selv, en planet, et sejt dyr i skovbunden eller lignende, som du ville gøre det for en gruppe gæster.

Sørg for, at du har mulighed for fysisk fremmøde til samtale onsdag den 10. april eller torsdag den 11. april.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Kontakt
Spørgsmål vedrørende stillingen:
Thomas JR Juel

Formidlingsteamleder og formidlingsansvarlig

Tlf. 72 36 12 59

E-mail thojj@holb.dk

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Observator Gyldenkernes Vej, 3, 4340 Tølløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019214

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet