Workshoppen henvender sig til alle, der ønsker at lære den sjove og vanedannende strikketeknik MULTIPATENT. Under Bettina Holmquists kyndige vejledning vil du lære teknikken i et tempo, hvor alle kan være med. Der vil blive taget udgangspunkt i en af Bettinas opskrifter, så du kommer godt i gang med et tørklædemønster.
Der vil også være mulighed for at få tips til farvevalg og pæne kanter, og hvis tiden tillader det, kan du lære at hækle kanter, der bruges i Bettinas design. Bettina medbringer et udvalg af trykte opskrifter og garnpakker, og du får opskriften, vi arbejder med, samt en rabatkode til hendes hjemmeside.
Forebyggelse af strikkeskaderFysioterapeut Mathias Holmquist vil dele ud af sin viden om, hvordan man bedst undgår spændinger og skader i forbindelse med strikning. Mathias vil være til stede under hele workshoppen og give praktiske øvelser og råd, der kan hjælpe dig med at strikke uden smerter.
Du bedes medbringe strikkepinde nr. 3 1/2 (gerne også nr. 3 og 4) samt (reste)garn i en mørk og lys farve med stor kontrast. En hæklenål nr. 3 eller 3 1/2 kan også være nyttig.
Praktisk Information
Dato: Lørdag 22. marts 2025
Tid: Kl. 13:00
Sted: Fællesskab Tølløse, Tølløsevej 1, 4340 Tølløse
Entré: 350 kr (inkl. kaffe/te og kage)
Billetter: Kan købes på Billetto og i No 1
Sidste frist for tilmelding: 12. marts 2025
Bemærk: Workshoppen aflyses ved mindre end 20 tilmeldte
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her