Fast vikar søges til skøn 11-årig dreng fra Tølløse - max 20 timer pr. måned

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familien søger en sød, rummelig og rolig hjælper til aflastning af deres 11-årige søn i deres hjem.
Drengen er udviklingshæmmet på alle områder, han skal have hjælp til alt, og derfor er han på mange områder som et meget lille barn.

Han er mild, nem og generelt en tillidsfuld dreng. Han kan ikke sidde selv, kravle eller gå. Han har ikke et sprog, så kommunikation foregår via kropssprog og små signaler, som man som omsorgsperson skal være meget opmærksom på.

Arbejdstiden vil for det meste være aftener, weekender og eftermiddage. I vil ofte være alene hjemme, men det kan også ske, at familien har behov for, at du er sammen med ham, mens de ordner det praktiske i hjemmet.



Arbejdsopgaver:

Din primære opgave som hjælper til drengen vil være at passe på ham, samt finde på nogle sjove aktiviteter og lege med ham.
Han skal have hjælp til stort set alt: herunder spisning (delvist med mavesonde), bleskift, bad, gå en tur, leg og underholdning. Om aftenen skal han puttes, have børstet tænder, nattøj på etc.

Der vil også forekomme lidt lettere praktisk hjælp i hjemmet - lidt oprydning, forberedelse af mad efter særlig diæt, tømme/fylde opvaskemaskine o. lign.



Familien ønsker:

- En person med god indfølingsevne som er i stand til at aflæse kropssprog og små signaler.

- En person, som har interesse i at skabe relation og finde på aktiviteter.

- Du skal være ansvarsbevidst og kunne tage vare på drengen i gode, samt mindre gode perioder, rent helbredsmæssigt.

- Det en fordel hvis du har en faglig interesse i handicapområdet.

- En person med kørekort til alm. bil, da drengen enkelte dage skal hentes i skole.



Arbejdstid:

Familien ønsker en fast tilknyttet vikar, der kan træde til, når fast hjælper er på ferie, er syg eller ikke har mulighed for at dække vagterne. Familien har 20 timers hjælp pr. måned.
Tider aftales i samarbejde mellem familien og dig.



Olivia Danmark tilbyder

Som ansat i Olivia Danmark vil du blive tilknyttet en fast Teamkoordinator, der har ansvaret for den daglige drift.

Derudover tilbyder vi:

  • Muligheden for at styrke nuværende og evt. tillære nye kompetencer
  • Sparring med fast Teamkoordinator
  • Overenskomst med FOA
Læs mere om Olivia Danmark her.



Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.

Løn gives efter kvalifikationer.



Ansøgning og kontakt

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037238

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet