BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Hvalsø ældrecenter søger vi en dygtig centersygeplejerske, der sammen med os vil være med til at udvikle den gode sygepleje med fokus på vores beboeres sundhed.
Hvem er vi:Vi er en lille gruppe erfarne centersygeplejersker, der brænder for sygepleje, faglighed og udvikling og vi trives med den kompleksitet som er en del af vores hverdag. Hos os får vi lov til at fordybe os i og har tid til at have vores beboere i fokus.
Vi er fagligt engagerende, meget selvstændige og erfarne og har specialiseret os på hver vores område. Vi disponerer selv vores opgaver som selvtilrettelæggende i forhold til både tidsforbrug, opgaveløsning og planlægning, men også i forhold til fremmøde. Vi trives bedst med ”frihed under ansvar”.
Sygeplejen er delt op således at hver centersygeplejerske har sit eget ansvarsområde og dermed sine faste beboere, hos hvem man bliver den overordnede ansvarlige for den sygeplejefaglig pleje og behandling.
Vi arbejder tværfagligt i et tæt samarbejde med vores dygtige og erfarne social-og sundhedsassistenter og hjælper kollegaer.
Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, præget af faglighed, sammenhold, humor og imødekommenhed. Det er derfor vigtigt for os at du også har lyst til at bidrage til at fastholde de værdier der skaber trivsel hos os.
Vi søger en centersygeplejerske til en fast stilling, gerne 37 timer om ugen, weekend og vagtfri. Som nævnt bliver du ansat som selvtilrettelæggende, hvilket giver dig en stor fleksibilitet i forhold til planlægning og fremmøde. Dog sker dette i tæt samarbejde med dine centersygeplejerske kollegaer og din leder.
Har du lyst til at være vores kliniske vejleder er det kun en bonus for os alle. Ligeledes har du muligheden for at blive vores palliationsansvarlige sygeplejerske, hvis du kunne se dig selv i denne special funktion.
• En stilling 37 timer om ugen eller efter aftale, weekend og vagtfri
• Grundig introduktion, fokus på individuelle kompetencer, tilrettelagt efter dine behov, mentor tilknytning til en af vores erfarne centersygeplejersker
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling og mulighed for efteruddannelse i bl.a. borgernær sygepleje.
• Ugentlige tværfaglige personalemøder og monofaglige sygeplejemøder, samt månedlige 1:1 samtaler for sparring, udvikling og trivsel med din leder.
• Samarbejde med læger, SOSU-personale, adm. medarbejdere, udv.sygeplejerske, hygiejneansvarlige, projektansvarlige m.m.
• Komplekse, alsidige og selvstændige sygeplejeopgaver.
• Fokus på forebyggelse af indlæggelser, iv behandling, og tæt samarbejde med Regionens hospitaler, samt Lejre kommunes privatpraktiserende læger
• Medansvar for uddannelse af sygeplejestuderende, så er du vejlederuddannet eller kunne tænke dig at blive det, er der rig mulighed for at fortsætte det vigtige arbejde som klinisk vejleder.
• En ledelse der er der for dig når du har behov for det og som sammen med dig og dit team aktivt arbejder med den gode sygepleje og beboerne i centrum og som deltager i de ugentlige sygeplejemøder, og hvor din nærmeste leder bliver vores plejecenterleder, der ligeledes har sygeplejefaglig baggrund.
Det er en fordel, hvis du kender til (men ikke en nødvendighed):• IT og Nexus
• Har erfaring fra et plejecenter, gerne interesse for psykiatri, demens, palliation og sår
• Har nogle års erfaring som sygeplejerske
• Er uddannet eller ønsker at blive uddannet klinisk vejleder
• Tager ansvar og kan arbejde meget selvstændigt
• Vil medvirke til at højne fagligheden og sikre kvaliteten i sygeplejen
• At du udviser initiativ og engagement både fagligt og socialt
• Trives i en arbejdsdag, der ikke er forudsigelig
• Bruger din humor i hverdagen og vil deltage i sociale fælleskaber
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende relevant overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist:15.06.23 kl 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Yderligere information
Vil du vide mere om os, er du velkommen til at ringe til vores leder, Plejecenterleder Annette Krøner Hansen på tlf. 29200141. Du er også meget velkommen til at komme og hilse på os hvis du skulle have lyst til det, at tale med os i sygeplejen for at høre hvordan vi arbejder.
Vi glæder os meget til at høre fra dig
Hilsen centersygeplejersker og centerleder på Hvalsø ældrecenter
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.lejre.dk/ledige-job/ledige-job/?hr=show-job/144262&linkref=100459&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836950