Respiratorisk handicaphjælper søges til mand i Kirke Såby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig et job som respiratorisk hjælper? så er der brug for din hjælp hos 74 årig mand i Kr. Såby


Om jobbet
Vi tilbyder et alsidigt job som handicaphjælper for en rygmarvsskadet mand på 74 år, der bor i en etplansvilla sammen med sin hustru og en kat. Han har fuldt sprog, funktion i den ene arm og sidder i el- kørestol. 

Dine arbejdsopgaver omfatter respiratorisk overvågning, Manden er tracheostomeret (tube i halsen) og skal suges. 
Derudover bistår du med praktisk hjælp og personlig pleje i samarbejde med hjemmeplejen. Du vil komme til at ledsage ham, når han skal ud og f.eks. tager på tur, men du skal også kunne stå standby og evt. opholde dig på et separat hjælperværelse. 

Om dig

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 


Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning 
Se tubeskift
Se sugning

Vagter
Der vil være 6 vagter om måneden der både kan være dagvagter og vågne nattevagter.  

Mødetiden er: 

Dagvagt: kl. 06.45 -19.00, Vågen nattevagt kl. 18:45-07:00. 

Der arbejdes i et 4 ugers rul. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138220

Via e-mail: ap@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888119

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet